Skuespiller råber op om datters psykiatriforløb: Vi har mødt 40-50 behandlere

Det er en frustrerende og opslidende oplevelse at navigere i det danske psykiatrisystem med et sygt barn. Det ved skuespiller og komiker Brian Lykke alt om. Hans datter har nemlig i seks-syv år været i behandling i sundhedsvæsenet, og familien er gennem hele forløbet stødt på en grundlæggende udfordring: systemet hænger ikke sammen.

40-50 forskellige behandlere

Brian Lykke fortæller i Go' Morgen Danmark, at familien ikke har tal på, hvor mange behandlere de har mødt, men de anslår, at det drejer sig om hele 40 til 50 personer. Og det er præcis her, problemet opstår.

- Man mister troen på, at man kan få hjælp, og man mister tilliden til autoriteten i det system, siger Brian Lykke.

Hver gang en ny behandler træder ind ad døren, oplever familien, at de skal starte hele forløbet forfra. De samme rutinespørgsmål stilles igen og igen: Sover du dårligt om natten? Ser du for meget skærm? Spiser du ordentligt?

For en familie, der har kæmpet i årevis, er det dræbende at opleve den manglende kontinuitet.

To kraftige hjernerystelser ændrede alt

Det hele startede for syv-otte år siden, da Brian Lykkes datter fik to kraftige hjernerystelser kort tid efter hinanden. Siden da ændrede alt sig markant.

- Der er en datter før hjernerystelserne og en datter efter dem, fortæller han.

Hun fik svært ved at følge med i skolen, kunne ikke sove og havde konstant hovedpine. Det igangsatte en lang rejse gennem specialister og systemer. Først fysiske undersøgelser i flere år, og siden en overflytning til psykiatrien.

Ifølge Brian Lykke har den manglende kommunikation og koordinering forsinket hele forløbet betragteligt.

Et nyt forskningsprojekt skal gøre op med problemet

Professor Jan Mainz, der er programdirektør bag forskningsprojektet 'Bedst for Os', anerkender, at historien desværre er genkendelig. Projektet undersøger børn og forældres oplevelser med ungdomspsykiatrien og involverer svar fra over 85.000 forældre og værger.

- Det er desværre en genkendelig historie. Der sker ikke tilfredsstillende fremskridt, og man har ikke nogen klar plan for, hvad der skal ske. Det skal vi lave om på, siger Jan Mainz.

Løsningen, som projektet peger på, er at lade et samlet behandlingsteam følge familien og patienten gennem hele forløbet, så ingen behøver at starte forfra.

Region Hovedstaden: Vi kan ikke genkende billedet

TV 2 har forelagt kritikken for Region Hovedstaden, som i et skriftligt svar beklager familiens oplevelse, men understreger, at de generelt ikke kan genkende, at det er normalt at møde så mange forskellige behandlere.

Regionen peger på, at de altid tilbyder én til to faste kontaktpersoner og arbejder aktivt på at sikre kontinuitet i forløbene.

Datteren er i bedring - men er det systemets fortjeneste?

I dag, otte år efter hjernerystelserne, er Brian Lykkes datter heldigvis i bedring. Men familien er i tvivl om, hvem der egentlig skal have æren.

- Jeg tror lige så meget, at det er min datter, som har fundet ud af at leve sit liv, som det er noget hjælp, vi har fået, siger han.

Brian Lykke understreger, at han ikke kritiserer det individuelle personale, men systemerne, der åbenlyst ikke taler sammen. Hans store ønske er, at psykiatrien ikke blot fokuserer på at diagnosticere og medicinere, men hjælper unge med at leve et hverdagsliv med de udfordringer, de nu har.

Historien om Brian Lykkes datter afspejler en udfordring, som mange familier rundt om i Danmark kender alt for godt. Og i Svendborg og på hele Fyn er psykiatrisystemet under pres, ligesom resten af landet.